Storbykvinder vil reformere landbruget

Andrea Topsøe Sloth og Maia Vial har en bachelor i Naturressourcer og er lige straks færdige på kandidatuddannelsen Agriculture – Production and Environment. De er opvokset i København men er begge flyttet på landet og vil arbejde som konsulenter for landmænd og beskæftige sig med bæredygtig produktion af sundere fødevarer.

Andrea Topsøe Sloth og Maia Vial sorterer frø til deres speciale på kandidatuddannelsen Agriculture – Production and Environment.

- Jeg har altid haft en miljøforkæmper indeni, og fødevareproduktionen er ekstrem vigtig for den grønne omstilling. Derfor gav det mening for mig at uddanne mig i planteproduktion, og jeg kan godt se mig selv få job bagefter i et konsulenthus, der rådgiver landmænd, fortæller Maia Vial.
Andrea Topsøe Sloth nikker:

- Det er ikke helt nemt at se mig selv i et job bagefter, fordi landbruget er så kemibaseret, men jeg kan nok også godt se mig selv i et job som landbrugskonsulent. Jeg vil gerne have fingrene i mulden og ud at møde landmænd og rådgive dem om blandt andet jordsundhed.

Lav arbejdsløshed

De understreger begge to, at de ikke ønsker at sidde dagen lang og udfylde sprøjteskemaer, gødningsplaner og EU-ansøgninger for landmænd, hvilket er nogle af de tjenesteydelser, som landmænd betaler landbrugskonsulenter for at udføre.
- Planer og skemaer bliver nok en del af jobbet som landbrugskonsulent, men det vigtige for mig er at formidle ny viden om sunde dyrkningsmetoder og at få en menneskelig relation til landmanden, siger Andrea Topsøe Sloth.

Flere af Andrea Topsøe Sloth og Maia Vials studiekammerater er faldet fra, fordi de fandt kemiundervisningen for svær.

De er begge 30 år og opvokset i København og udgør en ny gruppe af studerende på de landbrugsrettede uddannelser. Det forklarer Kristian Holst Laursen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU Science og leder af bacheloruddannelsen Naturressourcer – der for snart 20 år siden skiftede navn fra agronom-uddannelsen:
- Det var tidligere en uddannelse, der tiltrak mange studerende med en tilknytning til landbrugserhvervet. Jeg er selv uddannet agronom og voksede op på landet og arbejdede på en gård, fra jeg var ti år. Nu er de fleste studerende fra byerne, og der er mange flere kvindelige studerende end tidligere.

Der er på nuværende tidspunkt færre studerende på uddannelsen, end der er uddannelsespladser. Det forklarer Kristian Holst Laursen med manglende kendskab til uddannelsen.
- Et studie som biologi er meget mere søgt, for de unger kender biologi fra folkeskolen og gymnasiet. Arbejdsløsheden blandt nyuddannede biologer er dog ofte større end blandt kandidater fra uddannelser, der klæder unge meget konkret på til at arbejde med grøn omstilling såsom Agriculture.

Kristian Holst Laursen leder bacheloruddannelsen Naturressourcer på KU Science, som har flere kvindelige studerende end tidligere.

Hans studerende kan nærmest vælge og vrage mellem job, når de er færdige.
- Alle brancher zoomer ind på den grønne omstilling, og der er opstået en masse nye jobmuligheder både i det offentlige og i private erhverv relateret til skov- og landbrug, så arbejdsløsheden er ekstremt lav, de studerende har nemt ved at få studiejob og en del har jobtilbud, før de er færdige med uddannelsen.

Krav om mening

En anden udfordring for KU Science er, at unge i dag stiller store krav om mulighed for at gøre en forskel i studie- og arbejdslivet, mens der også skal være plads til familieliv, venner og fritidsaktiviteter, forklarer Kristian Holst Laursen:
- Unge identificerer sig ikke med jobbet på samme måde, som min og tidligere generationer gjorde. De vil arbejde med noget meningsfuldt, men arbejde er ikke nødvendigvis det vigtigste for dem i livet.

Det er uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet nødt til at indrette sig på.
- KU Science har derfor sat gang i en dialog med aftagerne af studerende om, hvordan vi indretter os på de forventninger, unge i dag har til arbejdslivet.

Unges behov for mening gør dem utålmodige under studiet, oplever Kristian Holst Laursen:
- Det er en reel udfordring i dag, at vores studerende er så ivrige efter at gøre en forskel i samfundet, at de har svært ved at se formålet med at lære grundlæggende matematik og kemi, som de blandt andet skal på første år af uddannelsen i Naturressourcer. De vil straks i gang med at finde løsninger inden for klima, miljø, biodiversitet og fødevareproduktion, men deres kernefaglighed skal jo lige på plads først.

At bidrage til sundere produktion af fødevarer er en vigtig motivation for de to specialestuderende.

Den utålmodighed kender Andrea Topsøe Sloth og Maia Vial godt.
- Vi to er nok begge nørdede på en måde, så kemi falder os let, mens en del af vores studiekammerater faldt fra i starten, fordi de fandt kemien svær og kedelig, selvom de brændte for grøn omstilling, siger Maia Vial.

Godt liv på landet

Sidste stop før arbejdslivet er deres igangværende kandidatspeciale, hvor de via planteforsøg undersøger, om udbyttet ved planteavl bliver større, når landmanden planter bestemte afgrøder efter høst - såkaldte ’efterafgrøder’.

Både Andrea Topsøe Sloth og Maia Vial er flyttet ud af hovedstaden til gårdliv på landet, mens de har læst på KU Science. De bor i hver deres bofællesskab cirka en times transport fra København. Dér dyrker de egne fødevarer på måder, der er sunde for mennesker og klode, forklarer Andrea Topsøe Sloth, der tog en treårig uddannelse i økologisk landbrug, før hun startede på KU Science.

Planteforsøg skal vise, om udbyttet bliver større ved brug af ’efterafgrøder’.

Både studievalget og livet i et bofællesskab på landet er med til at holde klimafrygten i skak, forklarer de:
- Jeg ligger ikke søvnløs over klodens tilstand, men jeg bærer på en sorg over det, og så hjælper det også, at jeg nu via min uddannelse ved, at der sker rigtig meget i landbruget, selvom det går langsomt, og at jeg er med til at skubbe den udvikling fremad, siger Andrea Topsøe Sloth.

Maia Vial supplerer:
- Der er meget, vi kan gøre for større diversitet i fødevare- og landbrugsproduktionen, og det er håbefuldt. Helt lavpraktisk, kan vi også lave en masse ting selv der hvor vi bor, hvor det ikke er forbrug, der er omdrejningspunktet. F.eks. dyrker vi køkkenhave og laver most af overskudsæbler sammen med vores børn.
De søger begge et arbejdsliv som er foreneligt med familieliv. Og drømmer om også at have tid til eksempelvis at drive et hobbylandbrug og bidrage til lokale fællesskaber på landet.