Faldende livstilfredshed blandt Nordens unge

Siden 2006 er livstilfredsheden faldet blandt ungdommen i Norden. Et kommende forskningsprojekt støttet af Nordisk Ministerråd skal finde forklaringer på hvorfor.

Undersøgelsen vil blive udført af en gruppe nordiske børnesundhedsforskere bl.a. af den danske professor Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed i Danmark. Hun leder forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel og har i mange år været international vicekoordinator for WHO-undersøgelsen Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC), der hvert fjerde år samler data om børn og unge helbred og trivsel i 43 lande, herunder deres egen tilfredshed med deres liv.

Her er Norden samlet ikke med i front, fastslog professor Pernille Due, da hun præsenterede udvalgte resultater fra HBSC-undersøgelsen ved Nordisk Ministerråds topmøde om psykisk helse 27. februar 2017 i Oslo.

Midt i feltet

HBSC indsamler hvert fjerde år en række data blandt børn på 11, 13 og 15 år. Det skete første gang i 1984/85 og seneste indsamling fandt sted i 2014. Det er derfor muligt at se tidsmæssige tendenser I svarene, og én af dem er, at livstilfredsheden falder, hvis man ser på de nordiske lande under ét.

- Fra 2002 til 2006 steg livstilfredsheden blandt en del af Nordens unge, men siden 2006 har den været faldende i 4 af de 6 nordiske lande, og målt på livstilfredshed klarer Norden sig ikke specielt godt blandt de 43 deltagende lande. Vi ligger midt i feltet, fortæller Pernille Due.

Andelen af unge med høj livstilfredshed lå mellem 31% i Norge og 41% i Finland i 2002. I 2014 er det større forskelle i forekomsten af unge med høj livstilfredshed fra 28% i Sverige til 46% i Grønland.

Der er dog stor spredning internt I Norden: I Grønland og Norge er livstilfredsheden steget, mens den i alle øvrige nordiske lande har været faldende, mest markant har faldet været i Sverige. I 2006 angav 41 procent af de adspurgte svenske børn og unge deres livstilfredshed som helt I top, I 2014 gav kun 28 procent samme svar, og blandt de 15-årige svenske piger var det kun 11 procent, der havde høj livstilfredshed.

Nervøse unge

HBSC-undersøgelsen ser også på forskellige symptomer på mistrivsel, herunder om de adspurgte hver uge har eksempelvis ondt i maven, hovedpine eller nervøsitet. Pernille Due har zoomet ind på andelen af unge, der ugentligt har mindst to symptomer, og ser også her den tendens, at Nordens unge har symptomer – især pigerne:

I Sverige, Island og Grønland har hver tredje ung to symptomer om ugen, i Danmark, Norge og Finland er det hver fjerde.

Også her dækker tendensen over markante forskellige udviklinger de nordiske lande imellem. Danske unge ligger lavt, mens de svenske piger også her ligger meget højt.