Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2008 i Arbejde i Danmark: Workindenmark søger udenlandsk arbejdskraft
Nyhet

Arbejde i Danmark: Workindenmark søger udenlandsk arbejdskraft

| Tekst og foto: Anders Jakobsen

Den 3. oktober i år åbnede tre nye centre, som søger udenlandsk arbejdskraft til Danmark. De hedder “Workindenmark”, og de ligger i Høje Tåstrup ved København, i Odense på Fyn og i Århus i Jylland. De indeholder en lang række tilbud til virksomheder, som vil rekruttere arbejdskraft fra udlandet og skal hjælpe udlændinge, som søger job i Danmark.

Kim NiemannDet er Arbejdsmarkedsstyrelsen, der står bag de tre centre, som skal gøre det nemmere for arbejdsgivere at hente arbejdskraft i udlandet. Centrene har også en funktion som back-up for landets øvrige jobcentre. Ved at gå ind på internetportalen Workindenmark.dk kan arbejdsgivere finde information om at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Der er praktiske tjeklister og tips om arbejdsplads-kulturen på arbejdspladser i Danmark.

På centrene kan også udlændinge, som søger job, få råd og vejledning til at finde et job. Workindenmark har målrettet sin indsats mod de områder, hvor der er særlig stor mangel på arbejdskraft.

De taler 13 sprog

Vi har besøgt Workindenmarkcentret i Høje Tåstrup, og her fortæller management consultant Kim Niemann, at de på centret har ansat en lang række udlændinge, og de taler 13 sprog:

– Det handler om, at skaffe højt kvalificerede folk fra udlandet. De skal have en vis erfaring eller uddannelse. Vores primære opgave er at finde kvalificerede folk, især folk i metal-branchen. Men vi søger også folk til sund-hedssektoren så som sygeplejersker, sociale- og sundhedsassistenter og læger.

– Jern og metal er de to steder, hvor vi har et strategisk fokus. Men kommer der andre, som har brug for arbejdskraft, hjælper vi naturligvis også dem. Jern- og metal-industrien har især brug for folk til produktionen, ingeniører og andet teknisk personale.

Ministeren var med

– Ved åbningen, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen deltog, lancerede vi vores hjemmeside med web-bank og en job-bank, hvor folk kan lægge deres CV ind. Vi er samtidig en del af et stort europæisk netværk, EURES. Det har til formål at skabe mobilitet på tværs af de enkelte medlemslande i Europa. Der er 750 personer, som hjælper folk med at flytte til andre lande. De skal blot henvende sig til et lokalt jobcenter. Vi skaffer folk fra blandt andet Indien og Kina til både metal- og sundhedssektoren.

– Vi har meget fokus på Sverige, og vi har tætte relationer til Skåne og samarbejder med Øresund Direkt. Vi har også et tæt samarbejde med Finland og Island, fordi mange folk vil flytte fra Island for at få et job, siger Kim Niemann.

Der er et særligt tilbud til polske arbejdssøgende på centrene. Her kan polakker, som søger job i Danmark, få svar på en række spørgsmål om for eksempel reglerne for at arbejde her, jobmuligheder og om levevilkår i Danmark. Denne hotline er bemandet med folk, som taler polsk.www.workindenmark.dk

Artikkelen har vært publisert i AIN nr. 3, 2008 og kan lastes ned som pdf.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment