Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2007 i 25.000 handicappede kom i arbejde på et år
Nyhet

25.000 handicappede kom i arbejde på et år

| Tekst: Anders Jakobsen, foto: Gro Bø/Scanpix

Den danske regering havde et mål på 2.000 om året - men det blev til over 12 gange så mange.

HandikappadDen danske regering havde i 2005 sat sig det mål, at mindst 2.000 handicappede skulle i job om året. Mellem fjerde kvartal 2004 og fjerde kvartal 2005 kom i alt omkring 25.000 handicappede i arbejde - altså arbejde i mere end 15 timer om ugen. Det har Socialforskningsinstituttet, SFI, regnet ud:

- Det er en meget positiv historie, siger Jan Høgelund til Arbeidsliv i Norden. Han er en af de forskere i SFI, som har været med til at gennemføre undersøgelsen “Handicap og Beskæftigelse - udviklingen mellem 2005 og 2006” sammen med kollegaen Brian Larsen.

Undersøgelsen viser også, at andelen af handicappede, som er beskæftigede over 15 timer om ugen, er steget fra 50,6 procent til 54,8 procent på det ene år. I undersøgelsen har SFI spurgt 18.000 personer ved hjælp af skemaer om deres beskæftigelse, og ved at gange op, vurderer forskerne, at omkring 25.000 handicappede personer er kommet i arbejde på kun ét år.

Tre mulige faktorer

Jan Høgelund oplyser, at de definerer handicappede, som personer, der svarer, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem:

- Vi har ikke undersøgt, hvorfor de er kommet i arbejde. Men vi vurderer, at der især er tre faktorer, som kan have bidraget til denne udvikling. Dels kan regeringens beskæftigelsesstrategi fra 2005 have haft en effekt. Desuden er der sket en udvikling af fleksjob, hvorved 4.500 er kommet i arbejde. Endelig er det meget sandsynligt, at højkonjunkturen med stor mangel på arbejdskraft i Danmark har haft stor betydning for den positive udvikling i beskæftigelsen af personer med handicap.

Mest positive i Nordjylland

Samtidig har SFI afdækket, der er flere personer med handicap blandt beskæftigede i Nordjylland. Det er fordi beskæftigelsen blandt personer uden handicap er lavere i Nordjylland end i de tre andre regioner i Danmark.

I Nordjylland udgør de handicappede næsten 23 procent af de beskæftigede mod 19 procent i resten af landet. Undersøgelsen viser også, at der i Nordjylland er en mere positiv stemning overfor at have handicappede kolleger. Her er 95 procent positive overfor at handicappede kolleger, mens den i resten af landet ligger på mellem 83 og 85 procent.

- Vi ved ikke hvorfor, der er en mere positiv holdning i Nordjylland, vi kan blot konstatere, at den er der. Men det kunne da være interessant at undersøge, siger Jan Høgelund.

Positive effekter

Regeringens strategi for beskæftigelse indeholdt bl.a. 12 konkrete initiativer til at skabe større viden om og ændre holdninger til handicap og job. Når mange flere handicappede kommer i arbejde, har det en række positive effekter ikke mindst for de handicappede selv, fastslår rapporten.

Da kan de for det første opnå en højere indkomst i forhold til den overførselsindkomst, de får fra staten. Dertil kommer, at det at være i arbejde har en række positive personlige konsekvenser for den enkeltes identitet og udvikling.

For det tredje har det positive konsekvenser for samfundet, fordi de handicappede er med til at øge produktionen og forbedre samfundets økonomi, og de reducerer samfundets udgifter til overførselsindkomster.

Artikkelen har vært publisert i AiN nr 2, 2007 og kan lastes ned som pdf.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment