Private aktører på banen

To arbejdsløse på et privat aktiveringskursus i Danmark blev bortvist med kort varsel. Underviseren blev irriteret over, at kursisterne klagede over undervisningens kvalitet – og den måde kursisterne blev behandlet på.

Det er et eksempel på, hvad der kan ske, når nye aktører skal til at overtage nogle af Arbejdsformidlingens (AF) opgaver, som tidligere lå i det offentlige. Der vil nok komme flere af den slags eksempler i den kommende tid, nu da første udbudsrunde i AF-regionerne er overstået, og arbejdet med at efteruddanne, aktivere og beskæftige går i gang for alvor.

Fordelingen

Udbudsrunden medførte, at 56 procent af opgaverne blev vundet af private firmaer. Organisationer med tilknytning til fagbevægelsen (LO, AOF (aftenskole) daghøjskoler, a-kasser m.fl.) har vundet omkring 29 procent. De resterende 15 procent ligger hos offentlige institutioner.

Der er i alt blevet udvalgt omkring 200 aktører, som nu har tegnet rammeaftaler med AF-regionerne. Såvel antallet som fordelingen mellem de private, organisationerne og det offentlige svinger meget mellem de forskellige regioner. En enkelt AF-region (Storstrøm) har slet ikke udbudt opgaverne endnu. Et andet sted – øen Bornholm – har kun én aktør, og i den modsatte ende af skalaen har AF-region Viborg tegnet aftaler med 25 forskellige aktører. Der er således et meget bredt grundlag for at vurdere effekten og følgerne af denne første udbudsrunde.

Følger det nøje

Hos A-kassernes Samvirke, der er  en interesseorganisation for de danske arbejdsløshedskasser, følger man udviklingen meget nøje. Sekretariatsleder Torben D. Jensen er især spændt på, hvor professionelt og seriøst – eller det modsatte – aktørerne klarer opgaverne. Til AiN siger han:

– De fleste aktører vil givetvis agere ganske seriøst og fornuftigt, men vi frygter, at nogle vil prøve at slå plat på de ledige og forsøge at tjene hurtige penge. Det kan man ikke i denne branche, hvis man vil blive på markedet. Vi har lavet et indberetningssystem til både at registrere de gode og de dårlige hændelser og aktører – og det gælder alle, også fagbevægelsens aktører.

- Grunden til, at vi har lavet dette system, er, at der nok skal være nogle af de nye aktører i branchen, der undervurderer opgaven og som måske vil se ned på de ledige. Vi frygter, at de ledige vil blive mødt med en nedladen holdning, som vi har set i den her nævnte sag. Opgaven handler netop om at møde og hjælpe de ledige, som er i en meget vanskelig menneskelig situation. Kan aktørerne ikke finde ud af det, kan de ikke være i denne branche, siger Torben D. Jensen.

Klientgjort

Han ser spændt frem til at følge udviklingen, som han i øvrigt venter sig meget nyt af, ikke mindst hvad de nye private aktører med grundige erfaringer i at løse human ressource- opgaver fra andre områder kan tilføre af nyt til dette område. Men på to punkter er han skuffet over det, der er kommet ud af det nye system:

- For det første har vi fået et meget bureaukratisk udliciteringscirkus, og det var vel slet ikke meningen. For det andet har de ledige slet ikke fået den frihed til f.eks. at vælge mellem forskellige aktører, som vi oprindelig havde forestillet os. De ledige er i høj grad blevet klientgjort, og de har ikke fået de rettigheder, som de bør have, og det er skuffende, siger Torben D. Jensen.