Kvindelige medarbejdere i store amerikanske virksomheder kan som personalegode få nedfrosset æg og udsætte at få børn. En førende dansk ekspert i infertilitet anbefaler Nordens arbejdsgivere og regeringer at gå den modsatte vej og støtte unge i få børn som studerende eller nyansatte.
Infertilitet har udviklet sig til en alvorlig folkesygdom både i Danmark, Norden og globalt, hver femte har problemer med fertiliteten, og markedet for fertilitetsbehandlinger boomer. Men der er ulighed, store omkostninger og en række kropslige gener forbundet med fertilitetsbehandling, som derfor ikke må stå alene som løsning.
Det vurderer en af Danmarks førende eksperter i infertilitet, Lone Schmidt, som efterlyser mere oplysning om fertilitet til unge og opfordring til gå i gang med at få børn tidligt. At raske kvinder får nedfrosset æg til senere brug, betegner hun som ”virkelig skidt” i forhold til at løse den alvorlige fertilitetsudfordring.
-Infertilitet er en udbredt og alvorlig folkesygdom i hele verden og også her i Norden, som er forbundet med store personlige og samfundsmæssige konsekvenser. De nordiske lande bør sikre, at fertilitetsbehandling ikke står alene. Norden kan med fordel også gøre en massiv indsats for at få unge til tidligere at gå i gang med at få børn, siger Lone Schmidt.
Lone Schmidt er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Foto: København universitet.
Hun er læge og professor med særlige opgaver og forsker gennem mere end 30 år i nedsat frugtbarhed og folkesundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Hendes forskning viser blandt andet, at der blandt 18-22-årige danske mænd og kvinder er et stort ønske om både børn. Ni ud af ti vil gerne have børn. Og gerne to-tre stykker. Samtidig ønsker danske unge at være aktive på arbejdsmarkedet, og den nordiske velfærdsmodel skaber en unik mulighed for at begge ønsker kan opfyldes, fastslår professoren.
- I modsætning til resten af verden er er de nordiske samfund meget familieunderstøttende. Det er muligt at arbejde og samtidig være forælder for små børn. Der er i Norden betalt barsel til både mænd og kvinder, adgang til gode dagtilbud og verdens højeste erhvervsfrekvens for både fædre og mødre.
Alligevel får borgerne i Norden færre børn, end de egentlig gerne vil. Nordboer får desuden deres børn relativt sent, og mange behøver fertilitetsbehandling for at blive gravide.
- Vores forskning viser, at der er et stort uindfriet ønske blandt Nordens unge voksne om at få flere børn, så der er brug for at gøre noget ved de barrierer, unge voksne oplever i forhold til at gå i gang med at få børn tidligere.
Barrieren er ikke økonomi. Unge i Norden behøver ikke vente til efter endt uddannelse med at få første barn, sådan som det er tilfældet i Sydeuropa, forklarer Lone Schmidt.
Hun og forskerkollegaer på Institut for Folkesundhedsvidenskab har undersøgt, hvilke barrierer unge voksne så oplever, at de skal over, før de kan forsøge at få børn. En stor majoritet svarer, at de før inden skal finde en partner at dele ansvaret med, have en stabil parrelation og føle sig modne til forældreskab.
Derudover svarer mere end fire ud af ti, at de også skal have en god økonomi, være færdig med studierne, været startet en karriere og have et tilpas stort hjem, for at føle sig klar til at forsøge at blive gravide.
- Vi kan se, at mange unge venter med at få børn, og det øger risikoen deres risiko for infertilitet. En stor andel får brug for fertilitetsbehandling, og kommer typisk først i gang med behandling så sent, at de 70 procent som får barn efter fertilitetsbehandling er reproduktivt set relativt gamle, når de bliver forældre, siger Lone Schmidt.
Hun efterlyser en bred debat i de nordiske lande, som kan rokke ved de forventninger, som unge har til sig selv, før de tør prøve at blive gravide. Hun opfordrer arbejdsmarkedets parter i at tage meget aktiv del i debatten og love unge, der tidligt får børn, at de også er attraktiv arbejdskraft:
- Det ville have enorm betydning for unge, hvis arbejdsgivere sendte det signal, at de meget gerne vil ansætte unge kvinder og mænd med to små børn. Jeg og andre eksperter i infertilitet har de seneste 15 år forsøgt at få de store arbejdsmarkeds-organisationer på banen om dette, men der er larmende tavshed fra arbejdsmarkedets parter.
Store internationale og amerikanske koncerner bidrager heller ikke til den udvikling, som Lone Schmidt anbefaler. Tværtimod. Google, Facebook og Twitter og andre har de senere år tilbudt deres kvindelige ansatte arbejdsgiverbetalt ”social freezing”, det vil sige at få udtaget og nedfrosset æg, så de kan udskyde det at få børn til et senere tidspunkt.
- Jeg har ikke hørt om danske arbejdsgivere, der betaler for social freezing, og jeg håber ikke, det foregår, for det er en virkelig dårlig ide for raske kvinder. Risikoen stiger ved at vente med at få børn, og det giver kvinden hele ansvaret for familiedannelsen, og sådan er det jo ikke i de nordiske lande, hvor manden har lige så meget del i forældreskabet som kvinden.
At få udtaget æg kræver desuden massiv hormonbehandling af to-tre omgange, hvilket er en heftig omgang for kvindens krop, forklarer Lone Schmidt. Behandlingen koster op imod 60.000 danske kroner og oveni kommer udgift til at holde æggene på frys i årevis. Udgifter som Lone Schmidt ikke mener, at det offentlige skal betale.
-Samtidig viser studier, at mange af kvinderne ikke henter de nedfrosne æg, hvilket formentlig kan hænge sammen med, at de typisk er midt i 30erne, før de vælger ”social freezing”.
Ideelt set skulle æggene være udtaget, når kvinden er midt i eller i slutningen af 20erne, forklarer hun.
- At få børn sent er samtidig en kæmpe belastning for kroppen, og børn af gamle forældre får ikke samme tid med deres forældre og bedsteforældre, som tidligere generationer fik. Alle de konsekvenser bliver der ikke talt om, og jeg tror ikke, de unge kender til dem.
Hun anbefaler et massivt fokus på information om fertilitet til unge. Det er hendes vurdering, at unge ved alt for lidt om, hvad der fremmer og reducerer deres evne til at få børn. Desuden bør uddannelsessystemet gøres endnu mere forældrevenligt, og arbejdsmarkedets parter skal aktivt kommunikere og i praksis demonstrere, at unge med børn er attraktiv arbejdskraft som bliver rekrutteret.
Lone Schmidt, som i dag er 65 år, gik selv i gang med at prøve at få børn som 24-årig. Bare fordi hun havde lyst og uden at planlægge alverden. Hun oplever, at hendes unge studerende på universitetet anser det for næsten uansvarligt som ung bare at få børn af lyst:
-Jeg har undervist universitetsstuderende i 20 år og oplever den nye generation af studerende som meget optaget af at planlægge, og de har ekstremt høje forventninger til sig selv som forældre. Der er noget nyt på spil her.
Vanskeligheder ved at få barn er et vilkår for hver femte dansker, viser den første undersøgelse i nyere tid af, hvor udbredt infertilitet er i befolkningen, som Lone Schmidt også har været med til at lave. Undersøgelsen ”Infertilitet – Temarapport, Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021” blev offentliggjort i marts 2024.
Den fastslår, at infertilitet er et generelt samfundsproblem, som rammer alle grupper, men at der er stor ulighed i, hvem der kommer i behandling. Etnisk danske borgere og borgere med længere uddannelse får i langt højere grad fertilitetsbehandling end andre befolkningsgrupper.
Undersøgelsen er udarbejdet for sundhedsvæsnet i København og omegn, Region Hovedstaden. Og formanden for regionrådet i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj fra Socialdemokratiet, lover på baggrund af undersøgelsen at gøre noget ved uligheden i behandling:
”Undersøgelsen viser tydeligt, at infertilitet ikke kun er et individuelt problem for de mennesker, som har svært ved at få børn, men at det er et samfundsproblem. Problemet findes i alle grupper af vores befolkning, og for mig at er det vigtigt, at den hjælp, vi tilbyder borgerne i regionen, udbredes til alle, så adgang til behandling ikke er et spørgsmål om, hvor man har bor, eller hvilken baggrund man har,” udtalte regionsrådsformanden i en pressemeddelelse, da rapporten blev offentliggjort.
Den danske regering har besluttet at fordoble antallet af forsøg i fertilitetsbehandling fra tre til seks (IVF-behandling), og at man gratis kan få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen til at få barn nummer to via fertilitetsbehandling.
Danmark er i forvejen et af de lande i verden med det højeste antal fertilitetsbehandlinger i forhold til befolkningens størrelse. Forekomsten af infertilitet er ikke højere i Danmark end i andre højindkomstlande, men i Danmark er der en tilstrækkelig adgang til behandling af høj kvalitet – en mulighed, som også norske og svenske par i Sverige og Norge har gjort brug af, indtil lovgivningen om fertilitetsbehandling i Norge og Sverige blev liberaliseret for nylig.
Liberaliseringen betød at danske fertilitetsklinikker mistede kunder. En af dem, Danfert & Stork Fertilitetsklinik i København, er gået konkurs, fordi mange af kunderne var svenskere og nordmænd, som holdt op med at komme, da de kunne få behandling i hjemlandet. Konkursen skabte usikkerhed om, hvad der så ville ske med de nedfrosne æg. Konkursboet skriver på nettet, at æggene er flyttet sikkert til et andet.
Vurdering af embryoner ved hjælp af et embryoskop.
20 procent af de 25-44-årige danske borgere, der har forsøgt at få børn, har på et tidspunkt oplevet infertilitet. Forekomsten er på niveau med tidligere danske befolkningsstudier, selvom ca. hvert ottende barn i dag kommer til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling,
Kvalitative interviews med unge mænd om deres tanker om familiedannelse og deres overbevisning om at være frugtbare og manglende viden om risikofaktorer for nedsat frugtbarhed.
Hviid Malling et al. 2022.
Spørgeskemaundersøgelse om viden om og holdninger til nedfrysning af ubefrugtede kvindeæg.
Lallement et al. 2016
”Hvordan løser vi fremtidens fertilitetsproblemer?”, minibog fra Informations Forlag 2023.
Skrevet af Lone Schmidt sammen med Anja Pinborg, professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet.