Danmarks ligestillingspolitik: Ingen kvoter og fokus på mænd

Der sidder lutter kvinder omkring bordet, når partilederne i den danske regering mødes. Kvinder står i spidsen for i alle tre regeringsparter – Socialdemokraterne, SF og De Radikale – og regeringens støtteparti, Enhedslisten, ledes også af en kvinde. Til gengæld er Danmark bagud, målt på andre centrale ligestillingsparametre, og den danske regering har foreløbig valgt ikke at ændre på det med tvang.

Regeringens uvilje mod tvungen ligestilling betyder, at der ikke er skyggen af kvoter i de nye regler om kvinderes præsentation i virksomhedsledelser, som træder i kraft 1. april 2013. Efter den dato skal de 1.100 største private virksomheder og alle statslige institutioner fastsætte mål for, hvor mange kvinder de vil have i bestyrelsen og udarbejde politikker for, hvordan de generelt kan få flere kvinder ind i ledelsen. Men der er ingen pligt til at øge andelen af kvinder.

Den enkelte virksomhed skal sætte sig et konkret mål for, hvor meget den vil øge andelen af kvinder i bestyrelsen – for eksempel fra 5 til 10 procent inden år 2015. Men der er ikke i loven nogen sanktioner, hvis virksomhederne undlader at leve op til dem.

Virksomheden forpligtes også til at beskrive, hvad den gør for at øge andelen af kvinder i direktion og i andre lederjob. Men her er der ikke krav om måltal, og virksomheden er ikke forpligtet til at arbejde for øget andel af kvinder, men regeringen forventer, at kravet om at kommunikere ligestillingspolitikken vil udstille virksomheder uden fokus på ligestilling og motivere flere til at gøre noget aktivt for at få flere kvinder.

EU-kvoter skudt til hjørne

Dansk erhvervsliv er imod kvoter og forudser, at de nye regler vil skabe større ligestilling af frivillighedens vej. De kommende år vil vise, om det er nok til at rokke ved Danmark bundplacering i EU, når det gælder kvinder i virksomhedsledelse. Kvinder besætter kun syv procent af bestyrelsesposterne i danske børsnoterede aktieselskaber, og der er langt færre kvindelige ledere end mandlige på alle niveauer.

De nye danske regler var tæt på at blive overhalet indenom af nye EU-regler om kvindekvoter, inden de danske regler overhovedet nåede at træde i kraft. EU’s kommissær for retlige anliggender, Viviane Reding, foreslog i slutningen af 2012 kvoter som middel til at sikre, at der senest i år 2020 skal sidde kvinder på 40 procent af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber. Men der viste sig at være mange andre europæiske kvotemodstandere end den danske regering.

Europa-Parlamentet bakkede op om Redings forslag, men store dele af EU-kommissionen og en række EU-lande var imod, og EU’s egne jurister fandt, at kvindekvoter ville være i strid med EU-reglerne, herunder EU’s nærhedsprincip, der definerer, hvad EU må lovgive om i EU-landene.

Mange eksperter anser det derfor for sandsynligt, at Viviane Reding må opgive sit ønske om EU-kvoter, når hun fremsætter et nyt revideret udspil, og at EU i stedet vil lægge op til en form for favorisering af kvinder, indtil de har mindst 40 procent af bestyrelsespladserne.

Mere barsel til mænd er udsat

Også når det gælder barsel til mænd halter Danmark efter det øvrige Norden. En dansk mand tager i snit kun ni procent af den samlede barsel, og det er for lidt, mener regeringen, der derfor i sit regeringsgrundlag lovede at tage en stor bid af kvindernes barsel og give den til mændene.

I dag er to uger af den samlede barsel reserveret til faderen, mens moderen har ret til 14 ugers betalt orlov efter fødslen. Derudover kan hver af forældrene vælge at holde op til 32 ugers forældreorlov - dog er højt 32 ugers forældreorlov med løn. Den ret bliver fortrinsvis benyttet af kvinder, og derfor vil regeringen gøre op til tre måneder af den betalte barselsorlov betinget af, at det er faderen, der holder den.

En lovændring lader dog vente på sig. Regeringen har sendt sagen til behandling i et udvalg, som kritikerne betegner som en syltekrukke. Tidligt i sommeren 2013 fremlægger udvalget en konkret model for, hvordan barsel til mænd kan skrues sammen.

Regeringens lange tænkepause skyldes, at det er kontroversielt at ændre barselsreglerne. Det er at blande sig i familiernes prioritering, og mange danske kvinder ønsker ikke at give afkald på barsel. Og det kan sende nogen børn tidligere i daginstitution end i dag, fordi nogle mænd formentlig ikke vil gøre brug af en længere, øremærket forældreorlov.

Mens regeringen grubler over barselsreglerne, har den gengæld konkrete planer om at opfylde et andet og mindre valgløfte på ligestillingsområdet: bedre statistik for ligeløn. Den hidtidige lønstatistik har ikke været kønsopdelt, og det har derfor været svært at opgøre ulighed mellem kønnene i forhold til løn. Fremover skal større virksomheder levere kønsopdelt lønstatistik.

Glem ikke drengene

Et andet højt prioriteret ligestillingstema for regeringen og ligestillingsminister Manu Sareen er mænd og drenges særlige problemer. Regeringen præsenterede 1. marts 2012 en handlingsplan for ligestilling, der adresserer, at velfærdssamfundet på en række områder ikke matcher nogle drenges og mænds behov.

Mænd bliver dårligere uddannet, lider af flere livsstilssygdomme og har sværere ved at håndtere en skilsmisse eller deres ægtefælles død. Derfor varsler regeringen et tæt samarbejde med blandt andet kommunerne om at få fokus på mænd og drenges udfordringer og prøve at finde konkrete svar.

Regeringen vil også have kommunerne til i højere grad at levere service og tilbud til befolkningen, som bygger på, at de to køn langtfra altid har samme adfærd og behov. Mænd og kvinder skal behandles forskelligt for at have lige muligheder, fastslår Manu Sareen i en ny strategi for ligestillingsvurdering.

Strategien går ikke ud på at tilbyde det ene køn ydelser, som det andet køn ikke kan få. Men ligestillingsministeren vil med den nye strategi anspore det offentlige til i højere grad at tænke køn ind i ydelserne – eksempelvis ved at målrette aktivering mod henholdsvis mænd og kvinder eller at gøre noget særligt for at få drenge til at tage en uddannelse, fordi drenge oftere end piger hægtes af uddannelsessystemet.

- I mange år har de store slåskampe i ligestillingsdebatten herhjemme handlet om mærkesager som ligeløn og flere kvinder i ledelsen. Det er også vigtigt. Men for mig handler ligestilling grundlæggende om kvinders og mænds, pigers og drenges muligheder i dagligdagen, sagde Manu Sareen, da han præsenterede strategien.