Kristina Háfoss: fra færøsk løsrivelse til nordisk samarbejde

- Kristina har altid overskud. Som finansminister har hun formået at vende underskud til overskud - hvert eneste år. Og som menneske og politiker er hun et organisatorisk og ideologiskt talent, som sjældent er set. Altid velforberedt. Altid med fremtiden for øje. Altid med integritet og klare mål. Og altid med overskud til kolleger og til globale og lokale udfordringer.

Det er Høgni Hoydals beskrivelse af Kristina Háfoss. Han har været formand for Tjóðveldi, Færøernes selvstændighedsparti siden 2001, samme år som Háfoss blev en del af partiet. Hoydal kender Háfoss bedre end de fleste og det er derfor, at jeg har bedt om en udtalelse fra ham til denne artikel.

En færøsk power woman

Hoydals udsagn bliver understøtte af en gennemgang af hendes CV, fordi hun er lidt af en færøsk power woman.

Hun var den yngste kvinde nogensinde at blive valgt i det færøske lagting i 2002. To gange har hun været minister. Første gang i 2008 med ansvar for uddannelse, forskning og kultur, anden gang i 2015 var hun finansminister. Hun været økonom i Færøernes Landsbank og haft ledende stillinger i den børsnoterede bank Føroya Banki og i Færøernes største forsikringsselskab Tryggingarfelagið Føroyar.

Hun er uddannet cand. jur. og cand. polit. fra Københavns Universitet og har sidenhen taget en CBA-lederuddannelse.

Kristina Háfoss er 45 år gammel, har fire børn, mand og nyt hus i Thorshavn, kun nogle få hundrede meter fra barndomshjemmet i Argir, en gammel bygd, som i dag er vokset sammen med og er blevet en del af Thorshavns kommune.

Landshold og guldmedaljer

- Dengang dyrkede jeg meget sport. Vi trænede 11 gange om ugen, fortæller Kristina Háfoss.
Vi er hjemme hos hende og hun skuer hen over åen, som adskiller Thorshavn og Argir, ungdom og nu. Hvis du ikke ved, at åen er grænsen mellem byen og bygden, så kan det være lidt svært at sige, om du er det ene eller det andet sted.

For 30 år siden, dengang Kristina var ung, var det anderledes. Ingen var i tvivl om, at Argir var Argir og Thorshavn var Thorshavn. Og dengang såvel som i dag var ingen i tvivl om hvem Háfoss var.

Hun vandt et hav af medaljer, kom på landsholdet allerede som 13 årig og var en del af det i fem år, men da Háfoss begyndte på gymnasiet fik lektierne langsomt højere prioritet end svømningen.

Hun fortsatte dog med at dyrke sport. Háfoss spillede volleyball, kom på ungdomslandsholdet og blev færøsk mester med klubben Fleyr i den bedste færøske liga.

- Jeg kom ud at rejse i en tidlig alder med landsholdene. Det var især i Norden og det gjorde indtryk, siger Kristina, da hun skal forklare om interessen for Norden, som hun fik i en tidlig alder.
- Jeg så hvor forskellige landene var. Men jeg så også et stærkt fælles værdigrundlag og at der er så meget, som knytter os sammen. Derfor har det også undret mig, at vi ikke har gjort det stærke samarbejde endnu stærkere, siger Háfoss.

Krisen blev afgørende

Udlandseventyrene med landsholdsvennere i både svømning og volleyball var inspirerende for den unge teenager. Men hjemme i Færøerne var situationen langt mere alvorlig - 1992 blev Færøerne ramt af en dyb økonomisk krise.

- At samfundet kunne kollapse økonomisk på den måde var næsten ikke til at fatte. Hvordan kunne det gå så galt, spurgte Háfoss sig selv, mens hun læste og lyttede til forklaringer og bortforklaringer fra både politikere og erhvervslivet.

- Da besluttede jeg mig for at læse nationaløkonomi. Jeg ville have en viden om og nogle værktøjer til at forebygge, at dette kunne ske igen, siger Háfoss, som begyndte at studere på Københavns Universitet i 1995.

På kollegieværelset i den danske hovedstad lavede hun lektier og læste færøske aviser, som hun fik tilsendt med posten en gang om ugen. Hun var dybt optaget af situationen i hjemlandet, men også frustreret over, at de unge stemmer var næsten ikke eksisterende i debatten.

Derfor var også som stud. polit. at Háfoss begyndte at skrive læserbreve.

- De fleste lande har indset, at det i fremtiden er nødvendigt med godt samarbejde på tværs af nationale grænser, hvis de på nogen måde skal begå sig i international sammenhæng, skrev den universitetsstuderende Háfoss blandt andet i avisen Sosialurin den 18. november i 1998.

Det vagte opsigt, at en ung kvinde blandede sig i debatten. Háfoss var på det tidspunkt ikke politisk aktiv, men blev hurtigt en del af Tjóðveldis ungdomsbevægelse, Unga Tjóðveldi, og da hun var færdiguddannet og flyttede hjem til Færøerne i sommeren 2001 blev hun først medlem af partiet Tjóðveldi og efterfølgende spurgt, om hun ville stille op til Folketingsvalget i november.

Hun fik næstflest stemmer i Tjóðveldi, 224, kun overgået af formanden Høgni Hoydal. Til lagtingsvalget året efter stillede Háfoss op igen, hun fik 310 stemmer og blev med sine 26 år den yngste kvinde i lagtinget nogensinde.

- Og så er resten historie, griner Háfoss, men siger så med en alvorlig mine, at det var det ikke.

Vraget af vælgerne

Karrieren som lagtingsmedlem blev i første omgang kort. Mindre end to år efter at hun blev valgt ind for første gang, blev der udskrevet valg igen. Háfoss stillede op, men fik næsten 200 færre stemmer denne gang, 135.

- Jeg var utrolig skuffet over, at vores løsrivelseskoalition ikke kunne holde sammen. Det var en drøm der brast og jeg var ikke specielt aktiv i den valgkampen, da den blev skudt i gang. Efterfølgende kunne jeg så konkludere, at hvis du i en valgkamp ikke viser, at du virkelig mener det, så bliver du straffet, siger Háfoss.

De næste år par år fik Háfoss prøvet kræfter som økonom, projektleder og afdelingsleder. Hun vikarierede også som suppleant i lagtinget i nogle omgange i denne periode. Men i 2008 gjorde hun politisk comeback og blev minister. Sidenhen har hun været lagtingsmedlem eller minister ind til nu, hvor hun tiltræder som chef for Nordisk Råd 1. februar 2021. En opgave, som hun glæder sig til.

Norden er forbillede i verden

- Norden er enestående på så mange områder. For rigtig mange lande i verden er Norden et forbillede. Og jeg tror at Norden i endnu højere grad kan blive et forbillede og foregangsland inden for eksempel uddannelse, innovation, digitalisering, miljø og vores velfærdsmodel, siger den kommende chef og nævner så flere opgaver, som hun mener er vigtige at få løst, heriblandt Arktis:

- Det kræver både et styrket og ændret nordisk samarbejde, hvis vores interesser skal blive hørt, siger Háfoss.

Selvom hun ikke officielt har overtaget chefstillingen i Nordisk Råd, er det tydeligt, at hun er begyndt at forberede sig - og at det arbejde begyndte for lang tid siden.

Det er også det, Hoydal roser Háfoss for. Hendes engagement, integritet og dygtighed. Men der er også dem som mener, at hun er for dygtig; politiske modstandere som kalder hende bedrevidende og belærende.

- Jeg kan ikke løbe fra, at jeg har flere uddannelser. Det gør måske, at folk gerne vil have nogle fordomme bekræftede. Men ja, jeg bruger meget tid på at forberede mig og forsøger altid at gøre mig umage. Det skal gøres ordentligt og måske er det dét, som er blevet misforstået nogle gange, siger Háfoss, hjemme i det nye hus i Thorshavn.

Snart får hun også nyt kontor. I København. Og fra at lave politik og arbejde med selvstændighed for de 18 små øer i Nordatlanten, skal Háfoss nu stå i spidsen for øget samarbejde mellem otte lande - Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.

En opgave der passer perfekt til Háfoss ifølge Hoydal:

- Kristina er en verdenspolitiker med fødderne dybt plantet i den færøske og nordiske muld. Hun får altid konkrete resultater af sit intense og saglige arbejde.